Leonora Christinas franske selvbiografi

Leonora Christina skrev i 1673 sin franske selvbiografi i Blåtårn på opfordring af Otto Sperling den Yngre, der (forgæves) arbejdede for en frigivelse af hende og hans egen fader Otto Sperling den Ældre. Ønsket om at påvirke opinionen i Europa er formentlig grunden til at selvbiografien, som han i øvrigt benyttede i sit aldrig trykte værk om lærde kvinder, er skrevet på fransk.

Fra Otto Sperling d.Y. kom håndskriftet via Christian Reitzer i 1721 til Det Kongelige Bibliotek, hvorfra det imidlertid forsvandt for først i 1952 at blive genfundet i et gymnasiebibliotek i Hamburg. Efter at have været solgt til en privat samler vendte håndskriftet i 1958 tilbage til Det Kongelige Bibliotek, hvor det har fået signaturen Ny kgl. Saml. 4261 4º.

Håndskriftet er i 1958 udgivet som facsimile med en dansk oversættelse samt indledning og noter ved C. O. Bøggild-Andersen.

I tilknytning til det kommende Arkiv for Dansk Litteratur (ADL), der udføres i et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) er originalmanuskriptet til erindringerne nu udgivet som digital facsimile.

Nyerhvervelser

Håndskriftafdelingen har modtaget 2 små notesbøger med komponisten og pianisten Herman D. Koppels egenhændige fortegnelser over kompositioner, betegnet med opustal;  musik uden opustal; værker på grammofon/grammofonindspilninger; repertoire (klaver), "Værker opført" (se illustration), "Repertoire", "Udgivet", "Værker på grammofon", "Telefonliste".

Denne første side fra Herman D. Koppels samtidige optegnelse over opførelsen af egne  værker giver et godt indtryk af de uanseelige notesbøgers kildeværdi for forskningen i dansk musikhistorie 

Otto Thott (1703-1785) efterlod sig ved sin død et bibliotek på henved 140.000 bind. Thott havde testamentarisk bestemt, at alle håndskrifter og palæotyper skulle overgå til Det Kongelige Bibliotek. Han havde ligeledes bestemt, at der skulle trykkes en fortegnelse over de ialt 4154 håndskrifter og 6159 bøger trykt før 1530, der tilgik biblioteket. Denne fortegnelse udkom i 1795 i syvende bind af Bibliotheca Thottiana, som appendiks til de seks bind med katalogen over trykte bøger, der blev solgt på auktion.

Fortegnelsen over håndskrifter, Index codicum manuscriptorum, udgør siderne 273-537 i dette bind. Den bygger i store træk på en håndskreven fortegnelse, som blev udarbejdet i forbindelse med overdragelsen af håndskrifterne til Det Kongelige Bibliotek. Håndskrifterne er anført efter formater (1343 numre in folio, 2210 in quarto og 601 in octavo et forma minori).

Den Thottske Samling rummer håndskrifter af enhver art - danske og udenlandske, verdslige og kirkelige, fra den tidlige middelalder til 1700-tallet - og den har dybde og kvalitet på næsten alle felter.

Beskrivelsen af de enkelte håndskrifter er summarisk, men Index codicum manuscriptorum er fortsat den eneste samlede oversigt over håndskrifterne i den Thottske Samling.

Se systematisk oversigt over katalogens indhold her.

_________________________________________________

Set udefra

Thott-katalogen er det nyeste eksempel på den række af ældre trykte kataloger, der er gjort tilgængelige på nettet, i flere tilfælde med bedre oversigter og søgemuligheder end originalens. Flere er undervejs. Hensigten er naturligvis at gøre disse ofte vanskeligt opdrivelige værker umiddelbart tilgængelige udenfor læsesalen i Center for Manuskripter og Boghistorie. Den samme hensigt som i øvrigt ligger bag den udgivelse af digitale facsimiler af udvalgte håndskrifter, som har stået på siden foråret 1998.

At man også i udlandet sætter pris på disse bestræbelser kommer jævnligt til udtryk gennem direkte henvendelser og på anden vis. Nedenfor et enkelt eksempel fra Klaus Grafs oversigt over primært europæiske databaser og andre hjælpemidler ved studiet af middelalderhåndskrifter under titlen Handschriftenforschung im Internet:

Ein Vorbild für die meistens sehr dürftige Präsentation der Handschriftenabteilung auch in traditionsreichen Bibliotheken müsste das geradezu sensationelle Angebot der Königlichen Bibliothek Kopenhagen sein. Die wichtigsten Handschriftenkataloge sind in Faksimileform digitalisiert, darunter C. Borchlings "Mittelniederdeutsche Handschriften in Skandinavien" (1900) mit Mitteilungen auch aus Stockholm, Uppsala, Lund und Christiania. Die neueren Erwerbungen sind über Datenbanken recherchierbar. Eine stattliche Anzahl von Manuskripten (etwa ein deutsches Arzneibuch und eine Kriegskunst) liegt ebenfalls digitalisiert vor. Empfehlenswert auch die Linkliste!